Hovedsponsor: Arbejdsmiljøcentret Autoriseret arbejdsmiljørådgivning

Manuel håndtering

Manuel håndtering forekommer i stort set alle brancher og omfatter alle former for flytning af byrder, der helt eller delvist udføres med muskelkraft. Det drejer sig fx om løft, vipning, bæring, støtte, træk, skub, slæbning, læsning, skovling og sortering. Manuel håndtering kan udføres af én person eller af flere personer i fællesskab

Definitioner: Manuel håndtering kan groft opdeles på følgende måde:   Løft Skub og træk Bæring           Belastninger på ryggen: Ved manuel håndtering er det først og fremmest ryggen og skulderen, der belastes. De strukturer der belastes i ryggen er hvirvelsøjlen, rygmusklerne og led, ligamenter, sener mv. I hvirvelsøjlen er det især disci man interesserer sig for, hvor belastningerne opstår, når den resulterende kraft fra den manuelle håndtering vil forsøge at komprimere og forskyde disciene.   Hvirvelsøjlen Kompressionskræfter Forskydningskræfter Rygmusklerne Led, ligamenter, sener m.v.                 Belastende faktorer: Der er en række faktorer ved manuel håndtering, som alene - eller i kombination - er afgørende for: - om håndteringen er belastende og - i hvilken grad den er belastende Der er både nogle generelle belastende faktorer ved de tre typer manuel håndtering, samt der findes en række specifikke belastende faktorer: ved løft ved skub og træk ved bæring           Forekomst, belastningslidelser og sygefravær Manuel håndtering er skyld i mange lidelser og sygefravær hvert år. Ca. 1/3 af danske lønmodtagere oplyser, at de har et fysisk anstrengende arbejde, og ca, hver sjette løfter over 10 kg i over en fjerdedel af arbejdsdagen. Dette medfører en række belastningslidelser og sygefravær.   Forekomst, belastningslidelser og sygefravær           Grænseværdier Der findes en række såvel danske som udenlandske grænseværdier for såvel løft, bæring og skub og træk. Der er dog ikke altid overensstemmelse mellem de danske og udenlandske. Som ergonomisk konsulent er man derfor nødt til at tage udgangspunkt i de grænseværdier Arbejdstilsynet arbejder ud fra, og så supplere med de internationale grænseværdier på de områder i sin analyse og rådgivning, hvor Arbejdstilsynets ikke dækker. Grænseværdier             Værktøjer Der findes en række forskellige værktøjer, som den ergonomiske konsulent kan anvende ved registrering, analyse og vurdering af manuel håndtering. Værktøjerne stammer fra flg. kilder: Arbejdstilsynet (såvel det danske, andre europæiske samt fra hele verden) Standarder og normer (DS/EN) Erfaringer fra praktikere Værktøjer