I flg. www.nak.dk angiver 31 % af den danske arbejdsstyrke, at de har et fysisk anstrengende arbejde, 15 % at de løfter over 10 kg i mere end ¼ af arbejdstiden, og 20 % at de skubber eller trækker i mindst ¼ af deres arbejdstid.
Stadigt færre arbejdstagere i EU oplyser, at de bærer eller flytter på tunge byrder, men procentvis er det alligevel mange (34,5 % i EU-25 og hele 38,0 % i EU-10)
Manuel håndtering af byrder kan forårsage:
· forskellige lidelser, f.eks. ryg- og lændesmerter, som følge af gradvis ødelæggelse af muskel- og skeletsystemet ved vedvarende løft og håndtering af byrder
· akutte skader som f.eks. snitsår eller knoglebrud som følge af ulykker
Rygsmerter er en udbredt arbejdsrelateret lidelse i EU (23,8 %) af alle arbejdstagere, men tallet er væsentligt højere (38,9 %) for de nye medlemslande.
Det kan være svært at finde en sikker sammenhæng mellem belastninger og rygsygdomme, idet det kun er muligt hos 20 % af dem med lænderygbesvær at stille en præcis diagnose.
Epidemiologiske undersøgelser viser dog en stærk indikation på, at risikoen for lænderygbesvær stiger ved udsættelse for:
· løft af tunge byrder og kraftfulde bevægelser
· asymetriske arbejdsstillinger
· helkropsvibrationer
Endvidere vises en vis indikation på at risikoen stiger ved udsættelse for:
· tungt fysisk arbejde
· længerevarende statiske arbejdsstillinger
Der er endvidere fundet en sammenhæng mellem tunge løft og arthrose (slidgigt) i hofter og knæ (moderat til stærk evidens).
Risikoen for langtidssygefravær stiger, når man er udsat for en række forskellige faktorer i arbejdsmiljøet, herunder træk/skub og løft/forflytninger.
Figur 6: Forøget risiko for langtidssygefravær. Kvinder
Figur 7: Forøget risiko for langtidssygefravær. Mænd
Af figur 6 og 7 ses fx følgende forhøjede risiko for langtidssygefravær:
· kvinder, der er udsat for løft/forflytninger, har en 27 % større risiko
· mænd, der er udsat for løft/forflytninger, har en 51 % større risiko.
· kvinder, der er udsat for skub og træk, har en 20 % større risiko
· mænd, der er udsat for skub og træk, har en 28 % større risiko
Resultaterne tager højde for personernes alder, uddannelse, hvad man er udsat for af psykosociale
påvirkninger på sit arbejde, om man er ryger, er overvægtig, forbrug af alkohol, om man er enlig, antal
hjemmeboende børn, om man lider af en kronisk sygdom og for fysisk aktivitet i fritiden
Hvis de fysiske faktorer optræder i kombination med visse psykosociale faktorer, forøges overrisikoen for kvinder (dette samspil gør sig ikke gældende i det studie tallene henviser til)
Figur 8: Risikoforøgelsen ved interaktion mellem psykosociale og fysiske påvirkninger i pct. for kvinder 4
I figuren ses at kvinder, der har tunge løft/forflytninger, og som oplever samme niveau af rollekonflikter, har en overrisiko på 23 %, hvorimod de, der oplever at have mange rollekonflikter, har en overrisiko på godt 40 %.
Samme overhyppighed ses i kombination med ledelseskvalitet målt på virksomhedsniveau. Det vil sige at på virksomheder med lav tilfredshed med ledelsen, har medarbejdere med fysisk hårdt arbejde en overrisiko for langtidssygefravær.
Figur 9: Interaktion mellem tilfredshed med ledelsen og fysisk arbejdsmiljø4
Af figuren ses fx, at hvis men i sit arbejde er udsat for tunge løft og samtidig oplever en lav tilfredshed med ledelseskvaliteten er overrisikoen for langtidssygefravær ca. 125 %, hvor den for medarbejdere med en ”gennemsnitlig tilfredshed” har en overrisiko på 25 – 30 %.
