De belastende faktorer ved løft er:

Følgende faktorer ved arbejdsstedets beskaffenhed forøger belastningen ved løftet:

• Snævre pladsforhold
• Utilstrækkelig plads i højden
• Uhensigtsmæssig indretning, fx uhensigtsmæssig placering af maskiner og inventar i forhold til transport og emneflow.
• Uhensigtsmæssig placering af byrder
• Underlag, der er ustabilt, ujævnt, glat, for hårdt eller for blødt, skråt eller niveauforskudt.
• Kulde, fugt, træk, blæst eller stærk varme.
• Dårlig belysning eller dårlige synsforhold

Hvis der ikke er tilstrækkelig pladsforhold til at operatøren kan indtage de optimale arbejdsstillinger og –bevægelser under løftet, vil han blive tvunget ud i nogle ikke-optimale arbejdsstillinger, som derfor også vil være mere belastende end højst nødvendig.

Der har i denne forbindelse været meget fokus på indretning af boliger til plejekrævende ældre, idet der er store dele af det plejekrævende fysiske arbejde som indtil videre ikke har kunnet helt afhjælpes med tekniske hjælpemidler – fx ved pleje i seng eller ved toiletbesøg. Arbejdstilsynet m.fl. har i denne forbindelse udarbejdet en vejledning "Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl." som detaljeret beskriver, hvordan ældreboliger for fysisk plejekrævende kan indrettes, så der tages hensyn til både beboernes og plejepersonalets krav og behov.

Men overalt hvor der foregår løft ses snævre pladsforhold ofte som en betydningsfuld belastende faktor i løftet, som man skal være opmærksom på i sin analyse af løftesituationen.

Utilstrækkelig plads i højden.

Hvis der skal løftes en byrde, hvor pladsen er begrænset i højden – fx løft fra pallereoler, hvor løft fra én hylde er begrænset af den ovenliggende hylde - tvinges kroppen til en kraftigere foroverbøjning (samt risiko for at støde hovedet mod ”loftet”), hvilket giver en væsentligt større belastning i lænd og skuldre end ved et valgfrit løft.

Et særligt belastende løft er løft ved stærkt begrænset plads i højden – fx i krybekældre o.lign., hvor løftet er nødt til at foregå i knælende eller knæliggende arbejdsstilling. I disse arbejdsstillinger foregår hele det aktive løft alene med brug af ryg- og skuldermuskulaturen. Lårmusklerne har her alene en stabiliserende funktion under løftet.

En kendt problematik i butikker, lager og industri er når den optimale plads til maskiner, inventar, arbejdsstillinger og materiel overskrider den fysiske plads, der reelt er i arbejdslokalet. Dette ses typisk når maskinparken eller lagerarealet udvides i de oprindelige lokaler.
Herved opleves ofte at maskiner og inventar placeres på en sådan måde, så operatøren får nogle længere rækkeafstande, nogle belastende vrid eller nogle begrænsede pladsforhold, hvilket medføre at løftene bliver yderligere belastende.

Et særligt eksempel er, hvor en løfteproces foregår i umiddelbar nærhed af en transportvej for trucks m.v. Her skal operatøren under løftet hele tiden være opmærksom på faren for at blive kørt ned af en trucks, samtidig med at han skal være opmærksom på at udføre løftet optimalt.

Dette ses fx ved spidsbelastninger i butikker, lagre og industri, hvor der ankommer flere råvarer end der er plads til eller når der produceres flere enheder end der kan nås at bortskaffes. I disse tilfælde placeres tingene, der hvor der er plads, hvilket ofte er foran maskiner, reoler m.v.

Underlag, der er ustabilt, ujævnt, glat, for hårdt eller for blødt, skråt eller niveauforskudt.

Løft på belastende underlag ses ofte i bygge- og anlægsektoren, hvor mange af løftene er underlagt naturens luner. Fx løft til/fra en snedækket eller tiliset overflade, løft til/fra en mudret og glat overflade. Men løft på belastende underlag ses også ofte i andre brancher.

Hvis underlaget er ustabilt eller glat vil der reflektorisk foregå en spænding af musketonus for at kunne modstå en evt. udskridning under løftet, og hvis udskridningen alligevel foregår skal der hurtigt foretages en korrigerende handling, hvor rygsøjlens sikringsstilling under løft ikke kan bevares. Mange anmeldelser af løfteskader indeholder en passus i stil med: ”foden skred pludselig ud og det gav et knæk i ryggen”.

Er underlaget for hårdt eller for blødt vil de posturale muskler skulle arbejde ”på overtid”, hvilket øger muskeltonussen i disse muskler, hvoraf nogle af disse muskler også indgår i løftearbejdet, hvilket generelt vil forøge belastningen ved løftet.

Er underlaget skråt eller niveauforskudt vil bækkenet være forskudt væk fra den anatomiske normalstilling, hvilket vil forplantes op igennem rygsøjlen, så rygsøjlens strukturer vil blive belastet i nogle positioner, der ikke er optimalt