Løsningerne er opdelt i flg. ergonomiske hoved-problemstillinger: Løft Bæring Skub og træk) Arbejdsbevægelser og -stillinger EBA/EGA

De 5 M'er

• Materielle løsninger (ændringer i det materiale, der håndteres, fx mindre poser, der ikke vejer så meget, ændret design af det producerede produkt, så belastende arbejdsbevægelser undgås m.v.)
• Maskinelle løsninger (indføre tekniske hjælpemidler - fx løftekran)
• Miljømæssige løsninger (ændre miljøet - fx de fysiske forhold, d.v.s. pladsforhold, arbejdshøjder, rækkeafstande m.v.)
• Menneskelige løsninger (uddanne medarbejderne til at kunne imødegå de ergonomiske problemstillinger - fx forbedret arbejdsteknik, løfteteknik eller bibringe kompetencer til at kunne indgå i selvstyrende grupper)
• Metodemæssige løsninger (dette drejer sig både om selve arbejdets organisering, fx jobrotation, som den enkelte medarbejders arbejdsmetode)

Løsningernes relevans

For at kunne give kunderne en relevant rådgivning, er konsulenten nødt til at have et rimeligt bredt kendskab til, hvilke standard-løsningsmuligheder, der findes.
Men det er også vigtigt, at konsulenten gør sig klar, at dette kun er standardløsninger, som skal udvikles, kombineres og tilrettes i samarbejde med kunden bl.a. ud fra:

• Kundens erkendte og ikke-erkendte ergonomiske problemstillinger,
• Deres forventninger til løsningerne og deres gennemførelse
• Deres økonomiske, mandskabsmæssige og faglige ressourcer.

Det hjælper fx ikke noget, at man anbefaler selvstyrende grupper som løsning på et EGA-problem, hvis ikke gruppemedlemmerne har kompetencer til at kunne forvalte denne selvstyring. Eller hvis man anbefaler indføring af nye højteknologiske løsninger, hvis medarbejderne lider af en udtalt teknologi-mistro eller ligefrem teknologiangst. Eller hvis man anbefaler en dyr teknologisk løsning, hvis det drejer sig om en mindre virksomhed uden væsentlige økonomiske ressourcer. Eller .....

Løsninger med arbejdsopgaven i centrum

Den ydelse eller arbejdsopgave som virksomheden, afdelingen og medarbejderne producerer er det centrum som løsningerne bliver holdt op imod.De løsninger, som virksomheden oplever kvalificerer arbejdsopgaven, vil være dem, der er størst interesse og engagement til, og dermed også flest ressourcer.
Hvorimod de løsninger, som opleves at dekvalificerer arbejdsopgaven, vil oftest kun kunne gennemføres, hvis der er lovkrav om dette - og selv da kan det være svært at gennemføre disse.
Man skal her være opmærksom på, at løsninger fra et af de 5 M'er kan have indflydelse på nogle af de andre M'er, så den samlede effekt af en gennemført løsning reelt kan forringe den samlede opgaveløsning.
Fx. vil det umiddelbart være en god idé at vælge en miljømæssig løsning - nemlig at opsætte støjvægge i en salgsafdeling for at dæmpe telefon-, kunde- og kollegastøj. Derved forøges muligheden for at kunne koncentrere sig om arbejdsopgaven: give kunden en kvalitativ god rådgivning og sælge virksomhedens produkter.
Men hvis salgsafdelingen har valgt at organisere arbejdet i teams, hvor vidensdeling er et krav for at kunne udvikle salgsrådgivningen, så vil støjvægge kunne bremse denne vidensdeling, og den samlede effekt at løsningen (støjvæggene) vil være en dekvalificering af salgsafdelingens arbejdsopgave.
Man skal også være opmærksom på, at der kan være forskellige oplevelser af en løsnings opgavekvalificerende muligheder på såvel virksomhedes, afdelings- og individuelt niveau.
Konsulenten kan derfor med fordel udarbejde et opgavekvalificerings-skema for de løsninger, der er i spil.

På hvilken måde kvalificeres/dekvalificeres arbejdsopgaven ved :

	Materialet	Maskinellet	Miljøet	Mennesket	Metoden
Virksomhedsniveau
Afdelingsniveau
Individniveau

En ændring i materialet kunne fx:

• på virksomhedsniveau
  give et mindre spild en mindre udgift => større indtjening og/eller lavere priser =>bedre opgaveløsning for virksomheden
• på afdelingsniveau
  give et hurtigere flow => større produktivitet => bedre opgaveløsning for afdelingen
• på individniveau
  give flere - og måske mere akavede - håndteringer => højt arbejdstempo og dårlige arbejdsstillinger og -bevægelser => flere gener og flere sygedage => forringet mulighed for kvalificeret opgaveløsning for individdet (hvis man er syg, kan man jo ikke udøve arbejdsopgaven)