De belastende faktorer ved løft er:

• Løftet foregår skævt/asymmetrisk i forhold til kroppen.
• Løftet startes med et ryk eller pludselig bremses.
• Løftearbejdet foregår i højt tempo.
• Armene løftes, især hvis hænderne løftes til eller over skulderhøjde.
• Der løftes fra lave højder.
• Byrden skal sættes præcist.

Løftet foregår skævt/asymmetrisk i forhold til kroppen.

Når løftet foregår skævt eller asymmetrisk i forhold til kroppen vil der:

• Foregå en ”skæv” aktivering af de involverede muskler. Foretages løftet fx til højre for kroppen i en vinkel på 90°, vil det hovedsageligt være ryggens venstre muskler, der aktiveres for at kunne udføre selve løftet. De højre vil som oftest kun indgå for at kunne styre løftebevægelsen.
  På denne måde belastes de venstresidige muskler og strukturer ca. dobbelt så meget, som hvis løftet havde været symmetrisk om rygsøjlens akse. Kompressionskraften i lænden kan fx beregnes til at blive forøget med helt op til 200% ved asymmetriske belastninger.

• Foregå en kraftpåvirkning af kroppens andre strukturer fx disciene i en retning, hvor strukturerne er svagere end ellers, eller i dette tilfælde i en retning forbi Ligamentum Flava i rygmarvskanalen.

Epidemiologiske undersøgelser, hvor der indgår kvantitative målinger af eksponeringen, peger på at der er en forhøjet risiko for lænderygbesvær ved arbejde i asymmetriske stillinger. Især i nyere studier af høj videnskabelig kvalitet understøttes sammenhængen mellem løft i asymmetriske stillinger og lænderygbesvær kraftigt. Mange psykofysiske studier finder, at asymmetriske løft er mere belastende end symmetriske. Der er fundet konsistent sammenhæng mellem øget symmetrivinkel under løft og mindsket løftekapacitet,uanset gribehøjde og byrdens størrelse. Der er ligeledes en tendens til, at løftekapaciteten er mindre, når gentagne løft foretages i asymmetriske stillinger.

Kilde: Tunge løft og lænderygbesvær – Belysning af forværrende faktorer” AMI Dokumentation 7, Anne Faber Hansen m.fl.

Løftet starter med et ryk eller bremses pludselig:

Newtons 2. lov angiver følgende sammenhæng mellem kraft, acceleration og masse:
F= a *m    (kraft = masse * acceleration)

Hvis løftet foregår ved et pludseligt ryk eller en voldsom opbremsning, stiger det ydre kraftkrav i takt med accelerationen. Da det ydre kraftkrav skal modsvares af det indre kraftkrav (musklernes arbejde), vil et pludseligt ryk – eller opbremsning – af byrden forårsage et hurtigt og væsentligt forøget relativt MVC og tryk på ryghvirvlerne.

Da der ofte er en energetisk gevinst ved denne type løft (via bevægelsen opmagasineres der en mængde energi i kroppen, som kan overføres til løftet af byrden), vil det ofte være denne type løft, de fleste ubevidst ville vælge ved løft af de fleste byrder. Ved vurdering af belastningen ved disse løft bør den kraftigt forøgede relative MVC sammenholdes med den energetiske gevinst.

Løftearbejdet foregår i højt tempo.

Når løftearbejdet foregår i et højt tempo over en længere tid vil:

• Træthed udvikle sig i muskler og i materialer, så tolerancen reduceres, og psykisk, så koordinationen bliver upræcis. Øget reaktionstid eller bare nedsat præcision i nervesystemets selvovervågning og motorik forårsaget af træthed, monotoni,… kan så tænkes at være årsag til gentagne mikro-traumer med nedslidning i det lange løb til følge.
  Kilde: Basisbog i Arbejdsfysiologi, bind 1, ”Støttevævene og deres belastningstolerance”, Gisela Sjøgaard, AMI 1995
• Sandsynligheden for træthedsbrud i knogler og disci forøges p.g.a. den forøgede belastningsfrekvens.
• Det høje tempo kræve et forøget behov for pludselige accelerationer og decelerationer (se ovenfor)

Når armene løftes til eller over skulderhøjde, vil der ofte være et statisk element i løftet, hvor især musklerne i rotatorcuffen er impliceret.
Forskningen har fundet en stærk evidens for en årsagssammenhæng mellem eleverede arme og rotator cuf sygdom/biceps-tendinit.

Det er i så fald ikke kun byrden, der skal løftes, men hele kroppen, der skal løftes.
Endvidere medfører den lave løftehøjde ofte en meget kraftig foroverbøjning - med deraf følgende ustabilitet, forskydninger af massemidtpunkter i kroppen m.v.

Her vil varigheden af løftet og dermed belastningen øges.