De belastende faktorer ved løft er:

Kroppens dimensioner, alder, køn, træningstilstand og genetiske faktorer bestemmer det enkelte individs fysiske kapacitet og udholdenhed. Af disse faktorer er der nogle, som kan ændres af individet og andre ikke.
Hvis man vil skabe en balance mellem det enkelte individs ressourcer og arbejdets krav, har man to muligheder:

1. Tilpasse arbejdskravene til det enkelte individs ressourcer
2. Tilpasse det enkelte individs ressourcer til arbejdskravene

Muskelstyrke har betydning for evnen til at udføre såvel enkeltløft som gentagne løft.
Muskeludholdenheden er tæt forbundet med muskelstyrke, idet en person med høj muskelstyrke vil være relativt mindre belastet ved en vis arbejdsproces ved manuel håndtering, end en person med mindre muskelstyrke ved samme arbejdsproces.

Højde Den maksimale muskelstyrke vokser med legemshøjden, så høje personer vil således have bedre muligheder for at udføre såvel enkeltløft som gentagne løft.
	Figur 2: Muskelstyrke (N) for mænd med forskellige legemshøjder

Køn Generelt er kvinders muskelstyrke lavere end mænds, både p.g.a. generelt mindre dimensioner, men også en ren kønsspecifik forskel. Som det ses af figur 3, så udgør kvinders muskelstyrke i ryggen kun 75 – 80 % af muskelstyrken hos mænd med samme højde. Generelt findes, at kvinders løftekapacitet er ca. 70 % af mænds. Ved en vis given byrdevægt, vil belastningen være relativt større hos kvinder end hos mænd

Figur 3: Muskelstyrke i ryg (N) hos mænd og kvinder

• Mænd: ca. 4.800 N
• Kvinder: ca. 3.600 N

En statisk spænding på 60 % MVC vil for mænd medføre en total afklemning af blodtilførslen til musklen, mens dette ikke er tilfældet for kvinder. Blodtilførslen til de arbejdende muskler hos mænd vil derfor være ringere end hos kvinder ved samme relative statiske spænding, hvilket formodentligt forklarer den mindre muskeludholdenhed hos mænd.

Generelt topper vores muskelstyrke ved 30 – 40 års alderen, hvorefter den falder jævnt til 70 % i 75-års alderen.

Det, at der er to tal for hver aldersgruppe og for hver muskelgruppe, skyldes at de stammer fra to forskellige undersøgelser

Der er dog ingen undersøgelser, der har påvist en mindre løftekapacitet hos ældre. Dette kan måske forklares ved:

• at den uændrede løftekapacitet afspejler den ældres erfaring og bedre løfteteknik, som kompenserer for den manglende muskelstyrke
• at den ældre gruppe er selekteret, så ”de svage” har været nødsaget til at finde andet arbejde (”Healthy Worker Effect”).

Muskeludholdenheden falder dog ikke i samme takt som muskelstyrken. Rent fysiologisk kan dette skyldes, at antallet af røde muskelfibre (som har stor udholdenhed) bevares, mens antallet af de hvide fibre (som har stor styrke) falder med årene.

Brudstyrken i hvirvelsøjlen er også alders- og kønsafhængig. På denne baggrund er der blevet foreslået flg. belastningsgrænser for kompressionstryk (N) i disci:

Alder/år	Kvinder	Mænd
20	4400	6000
30	3800	5000
40	3200	4100
50	2500	3200
>= 60	1800	2300

Hyppigt gentagne løft

Belastningen kan være sundhedsskadelig, selv om det enkelte løft ikke er det. Vigtige faktorer er derfor, hvor hyppigt der løftes, hvor langvarigt det enkelte løft/bæring er, om byrderne løftes opad, nedad, mod eller væk fra kroppen, eller om de bæres over store afstande. Det er samtidig afgørende, hvor meget der samlet løftes på en arbejdsdag, hvor stor en del af arbejdsdagen der udføres løft, om løftearbejdet er kontinuerligt, og om der er tilstrækkelige perioder til hvile eller restituering.

Uventede belastninger/Pludselige hændelser

Det er en vigtig faktor, fordi uventede belastninger kan medføre akutte skader eller medvirke til nedslidning på længere sigt.
Disse kan opstå i mange situationer. Fx fejlvurdering af en byrdes vægt, løft af ustabile byrder, forsøg på at redde en person der pludselig snubler/falder, mislykkede to-mandsløft m.v.

Undersøgelser har vist, at det sjældent er selve den pludseligt opståede belastning, der kan medføre en skade. Ved den pludselige belastning påføres kroppen en udefra kommende hurtigt stigende kraft, som kroppens bevægeapparat skal modvirke. Det viser sig dog, at centralnervesystemet ofte overreagerer på den udefra kommende kraftpåvirkning ved:

• en kraftig øgning af antallet af muskler, der aktiveres
• en øgning i kraftudviklingshastigheden
• et øget aktiveringsniveau for den enkelte muskel

Det menes derfor, at det hovedsageligt er de kraftige muskelkontraktioner, der skal opnås for at opretholde balancen, der giver de høje belastninger på hvirvelsøjlen.

Det er således vist at uventede belastninger medfører en større muskelaktivitet og et større bevægeudslag end ventede belastninger, samt at der kan opnås en vis træning, der yderligere vil forbedre kroppens ”parathed”.

Vibrationer

Er ryggen fx udsat for vibrationer ved kørsel med truck, øges risikoen for en beskadigelse ved efterfølgende løftearbejde.
Undersøgelser viser, at helkropsvibrationer øger risikoen for lænderygbesvær. Helkropsvibrationer defineres som de vibrationer, der opstår, når en større del af legemet udsættes for en vibrerende flade. Dette ses ofte ved forskellige former for transportkøretøjer, traktorer, lastbiler m.v.

Det har endvidere vist sig, at der er en kombinationseffekt, hvor belastningen fra vibrationer sker umiddelbart tæt på gentagne og/eller tunge løft, idet muskulaturen udtrættes af vibrationerne, hvorved kroppens evne til at klare andre belastninger forringes.

Fremmedstyret løft

Under udarbejdelse

Dårlig psykosocialt arbejdsmiljø

Under udarbejdelse

Manglende rutine/dårlig arbejdsteknik

Under udarbejdelse

Øvrigt rygbelastende arbejde

Under udarbejdelse