|
Følgende faktorer ved den fysiske anstrengelse forøger belastningen ved løftet:
-
Løftet foregår skævt/asymmetrisk i forhold til kroppen.
-
Løftet startes med et ryk eller pludselig bremses.
-
Løftearbejdet foregår i højt tempo.
-
Armene løftes, især hvis hænderne løftes til eller over skulderhøjde.
-
Der løftes fra lave højder.
- Byrden skal sættes præcist.
Når løftet foregår skævt eller asymmetrisk i forhold til kroppen vil der:
· Foregå en ”skæv” aktivering af de involverede muskler. Foretages løftet fx til højre for kroppen i en vinkel på 90°, vil det hovedsageligt være ryggens venstre muskler, der aktiveres for at kunne udføre selve løftet. De højre vil som oftest kun indgå for at kunne styre løftebevægelsen.
På denne måde belastes de venstresidige muskler og strukturer ca. dobbelt så meget, som hvis løftet havde været symmetrisk om rygsøjlens akse. Kompressionskraften i lænden kan fx beregnes til at blive forøget med helt op til 200% ved asymmetriske belastninger.
· Foregå en kraftpåvirkning af kroppens andre strukturer fx disciene i en retning, hvor strukturerne er svagere end ellers, eller i dette tilfælde i en retning forbi Ligamentum Flava i rygmarvskanalen.
Newtons 2. lov angiver følgende sammenhæng mellem kraft, acceleration og masse:
F= a *m (kraft = masse * acceleration)
Hvis løftet foregår ved et pludseligt ryk eller en voldsom opbremsning, stiger det ydre kraftkrav i takt med accelerationen. Da det ydre kraftkrav skal modsvares af det indre kraftkrav (musklernes arbejde), vil et pludseligt ryk – eller opbremsning – af byrden forårsage et hurtigt og væsentligt forøget relativt MVC og tryk på ryghvirvlerne.
Da der ofte er en energetisk gevinst ved denne type løft (via bevægelsen opmagasineres der en mængde energi i kroppen, som kan overføres til løftet af byrden), vil det ofte være denne type løft, de fleste ubevidst ville vælge ved løft af de fleste byrder. Ved vurdering af belastningen ved disse løft bør den kraftigt forøgede relative MVC sammenholdes med den energetiske gevinst.
Når løftearbejdet foregår i et højt tempo over en længere tid vil:
· Træthed udvikle sig i muskler og i materialer, så tolerancen reduceres, og psykisk, så koordinationen bliver upræcis. Øget reaktionstid eller bare nedsat præcision i nervesystemets selvovervågning og motorik forårsaget af træthed, monotoni,… kan så tænkes at være årsag til gentagne mikrotraumer med nedslidning i det lange løb til følge.
· Sandsynligheden for træthedsbrud i knogler og disci forøges p.g.a. den forøgede belastningsfrekvens.
· Det høje tempo kræve et forøget behov for pludselige accelerationer og decelerationer (se ovenfor)
Når armene løftes til eller over skulderhøjde, vil der ofte være et statisk element i løftet, hvor især musklerne i rotatorcuffen er impliceret.
Forskningen har fundet en stærk evidens for en årsagssammenhæng mellem eleverede arme og rotator cuf sygdom/biceps-tendinit.
Det er i så fald ikke kun byrden, der løftes, men hele kroppen.
Her vil varigheden af løftet og dermed belastningen øges.
| 
