Belastende

faktorer ved løft

Følgende faktorer ved byrdens beskaffenhed forøger belastningen ved løft:

• Byrden har en størrelse eller form, der giver en uhensigtsmæssig arbejdsstilling for arme eller ryg eller begrænser udsynet. 
• Byrden er uhåndterlig eller vanskelig at få fat på, fx glat, varm, kold eller mangler håndgreb. 
• Byrden eller emballagen kan let gå i stykker. 
• Byrden er ustabil, eller indholdet kan forskubbe sig. 
• Byrden kan give skader, når man holder på den eller rammes af den, fx fordi den har spidser, skarpe kanter, er meget varm, kold eller kan ætse. 
• Byrden er placeret, så den ikke kan løftes tæt på og midt foran kroppen med hensigtsmæssige arbejdsstillinger for både ryg, arme og ben.

Dimensioner

Når byrdens dybde stiger vil rækkeafstanden også stige, hvilket giver et højere drejningsmoment. Byrdens dimensioner kan medføre, at man er nødt til at indtage nogle akavede arbejdsstillinger, for at kunne løfte den. 

 Den optimale maksimale dimension (længde * højde) for en byrde er 40 cm * 30 cm[1]

Akavede arbejdsstillinger optræder ofte sammen med løftearbejde, og det er vanskeligt at adskille løft og arbejdsstillinger i videnskabelige undersøgelser.[2]

Alle led har en normal funktionsstilling. Det er den stilling af leddet, som giver den optimale funktion af ekstremiteten. Bevægelser, som sker i andre stillinger end normalstillingen, betegnes som akavede. Jo større afvigelsen fra normalstillingen er, jo mere belastende vil den være. Bevægelser i akavede stillinger er ikke optimale og øger dermed belastningen af for eksempel muskler, sener og bindevæv.

Den maksimale belastning af skulder/overarm finder sted, når skulderen eller overarmen belastes gentagent ved mange opad- og indadgående bevægelser mod skulderen og mod modstand med samtidig kraftanvendelse, samtidig med at armen holdes i yderstillinger eller højt løftet.[3]

Definitionen på hvornår afvigelsen fra normalstillingen er belastende, kan ses under kapitlet ARBEJDSSTILLINGER

Byrdens dimensioner kan i visse tilfælde også forhindre et optimalt udsyn, hvilket giver en risiko for at snuble, eller sætte byrden i en ustabil stilling. Dette kan forårsage pludselige og/eller uventede belastninger. Se mere om dette senere i kapitlet.

Håndterbarhed

Ved håndterbarhed forstås, hvor nemt det er at gribe om – og fastholde – byrden. En dårlig håndterbarhed medfører dels en forøget tonus i kroppen, fordi der skal bruges muskelkraft på – udover at løfte byrden – at fastholde byrden under løftet, og dels en forøget risiko for at tabe byrden, hvilket kan medføre pludselige uventede belastninger. Se mere om dette senere i kapitlet.

De faktorer, der kan have indflydelse på dette er fx

·         placering og udformning af løftehåndtag

·         byrdens overfladetemperatur (koldt eller varmt – med risiko for forfrysninger/forbrændinger – og derved en længere rækkeafstand for at undgå dette)

·         byrdens overflades gnidningsmodstand (glat eller ru overflade)

Byrdens stabilitet

Hvis:

·         byrden eller emballagen let kan gå i stykker, eller

·         byrden er ustabil, fx hvis der er risiko for at indholdet forskubber sig, og derved forskubber byrdens tyngdepunkt

skal kroppen hele tiden opretholde et beredskab til at kunne håndtere denne pludselige uventede belastning, hvis byrden pludselig gik i stykker eller forskubber tyngdepunktet. Denne forøgede tonus i kroppen forøger den relative MVC, og derved belastningen på kroppen.
Endvidere vil det forårsage en pludselig (måske ikke så uventet) belastning, hvilket også kan medføre en væsentlig forøgelse af risiko for overbelastning af kroppen.

Byrdens ”farlighed”

Hvis byrden på nogen måde er ”farlig”, når man holder på den eller rammes af den, fx hvis den har nogle skarpe kanter, indeholder noget meget varmt eller ætsende, vil kroppen også her oparbejde en forøget tonus for at kunne håndtere evt. situationer, hvor byrdens farlige element kommer så tæt på kroppen, så den kan skades.

Byrdens placering

Hvis byrden er placeret på en sådan måde, så man kun kan løfte den i nogle ikke optimale arbejdsstillinger (langt fra krop, flekteret ryg og/eller skuldre, asymetrisk, trange pladsforhold m.v. ). De ikke optimale arbejdsstillinger vil forøge den relative MVC og derved forøge risikoen for en overbelastning