Konsulentrollen:

 

 

 

  • En opbyggelig historie

 

  • En konsulent-historie

Links:

 

 

 

Hovedsponsor:

Arbejdsmiljøcentret

Autoriseret arbejdsmiljørådgivning

 

 

 

 

Organisations-forståelser

 

 

Systemteoretisk


Ifølge den systemteoretiske organisationsforståelse så består organisationen af enkelte delelementer, som påvirker hinanden. Og som tilsammen udgør et hele. Man kan med fordel isolere enkelte dele af organisationen m.h.p. analyse, men ikke uden at lade helhedens indflydelse på de enkelte dele indgå i analysen. Der er fokus på facts, tal og på at vide mest muligt om virksomheden for at kunne få den mest valide analyse af de dele af organisationen, opgaven retter sig imod.

Denne organisationsforståelse stammer fra 1960’erne, hvor bl.a. Harold J. Leavitt’s udvidede analysemodel er en af grundstenene. Hans model angiver, at de ting der foregår i en organisation, er et samspil mellem:

- Samfundet og organisationen
-
Organisationens opgaver, teknologi og aktører

Samfundet og organisationen.
Man kan ikke betragte organisationen som løsrevet fra samfundet. Som beskrevet under ”Opgavemodtagelsen”, så har opgavens interessenter i omverdenen også en indflydelse på organisationen i kraft af lovgivning, politik og holdninger. Ved offentlige virksomheder er der endvidere et samspil mellem borgerne og den offentlige organisation.

Organisationens opgaver, teknologi, struktur og aktører.
Opgaver – refererer til virksomhedens egentlige eksistensgrundlag, deres formål og idégrundlag
Teknologi – refererer til virksomhedens hard- og software. I flg. Leavitt så defineres hardware bl.a. som personalenormeringer, fysiske rammer, hjælpemidler, maskinpark og redskaber som fx IT. Software defineres bl.a. som metodik, tankemodeller, løsningsmåder, arbejdsmetoder og erfaringsdannelse.
Struktur – refererer til organisationsstrukturen og -koordinationen, mødestrukturer, formelle hierarkier, arbejdsdelingen, ledelsesforhold, sociale roller, autoritets- og kommunikationsmønstre m.v.
Aktører – refererer til de personer, der er ansat, deres viden, baggrund, holdninger, færdigheder, behov  m.
v.


 

 

Copyright ® 2003 CompanyName.com Redaktør:   gf@denergonomiskekonsulent.dk

Om den ergonomiske konsulent