Værktøjer til vurdering af løft

Antal
faktorer

Faktorer

Navn/Link Kommentar
2


Vægt
Rækkeafstand

Arbejdstilsynets
model
til vurdering af løft


Den gamle "klassiske" model fra Arbejdstilsynets vejledning D.3.1 "Løft, træk og skub".
Ud over de 2 differentierede faktorer indgår 4 hovedgrupper af forværrende faktorer:
- byrdens beskaffenhed
- den fysiske anstrengelse
- arbejdsstedets beskaffenhed
- arbejdsforhold i øvrigt
Jeg har dog indarbejdet nedenstående model (intern instruks) i Arbejdstilsynets gamle model, så der er kommet endnu 2 faktorer, der kan indgå i vurderingen af "gule løft".

4


Vægt
Rækkeafstand
Løftefrekvens
Arbejdets varighed t/uge

Ovennævnte -
men med indarbejdet
intern instruks


En udvidelse af Arbejdstilsynets gamle model (se ovenfor). Udover de 4 differentierede faktorer indgår endvidere 3 primært belastende faktorer:
- foroverbøjning
- vrid/asymmetri
- løftede arme

Disse er dog ikke differentierede

5


Proces (løfte/holde/bære)
Total-antal/dag
Vægt (kvinder/mænd)
Arbejdsstilling
Arbejdsbetingelser

KIM
(Key Indicator Method)


En metode udviklet af Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin - BAuA & Ländersausschutz für Arbeitsschutz und Sicherheitstechnik- LAS. Modellen findes på "SLIC European inspection and communication campaign - løft let".

Metoden er dog kun beskrevet som en papirmodel og med meget store spring i belastningsscoren for forskellige belastningsniveauer. Jeg har lavet en elektronisk model, hvor jeg har interpoleret mellem de forskellige niveauer, så belastningsscoren er mere glidende mellem de forskellige belastningsniveauer..

Vurderingen foretages grundlæggende for manuelle håndteringsopgaver og skal relateres til én arbejdsdag. Hvis byrden er tung og/eller stillingen ændrer sig inden for den individuelle aktivitet, skal der fastlægges gennemsnitlige værdier. Hvis der forekommer et antal manuelle håndteringsopgaver med betydeligt anderledes byrdemanipulationer inden for den generelle aktivitet, skal disse estimeres og dokumenteres separat.

Metoden er derfor mest anvendelig ved vurdering af arbejdsprocesser, hvor byrderne, arbejdsstillingerne og -betingelserne er rimelig ens over en hel dag.

Metoden er dog nem at bruge - også for ikke-ergonomer.

9


Vægt
Rækkeafstand
Foroverbøjning (ja/nej)
Skævt løft (ja/nej)
Løft med vrid (ja/nej)
Armes horisontale placering
Løfteminutter/arbejdsdag
Antal løft/arbejdsdag
Samlede løftearbejde t/uge

Arbejdstilsynets
løftetjek


Arbejdstilsynets interaktive og intuitive værktøj. Kan også downloades til smartphones (Androide).
Efter vurderingen har man mulighed for at trykke sig videre til forslag til, hvad man kan gøre for at sænke belastningen.

12


Vægt
Referencemasse
Vertikal placering
Vertikal forskydning
Horisontal placering
Asymmetri-vinkel
Greb
Løftefrekvens
Arbejdets varighed
En-hånds betjening (ja/nej)
Tomandsløft (ja/nej)
Yderligere fysisk krævende opgaver (ja/nej)

DS/EN 1005-2 "Maskinsikkerhed - Menneskets fysiske ydeevne - Del 2: Manuel håndtering af maskiner og maskindele


En model fra DS/EN-serien om ergonomiske dansk/europæiske standarder og normer i.f.m. maskincirkulæret.
Indeholder rigtig mange faktorer - herunder også hvilken brugergruppe, løftene vedrører.
Giver også en samlet værdi, så man kan vurdere, hvor langt fra acceptabel, løftet er.