|
|
 |
|
|
Teorier:
- Arbejdsstillinger og -bevægelser
| |
Links: |
|
|
|
| |
Hovedsponsor: |
Autoriseret arbejdsmiljørådgivning |
|
|
|
EGA | |
|
Hvad er EGA?
Der er tale om ensidigt, gentaget arbejde (EGA), når ensartede arbejdsbevægelser gentages med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen som led i det daglige arbejde.
EGA er en del af et større problemkompleks EBA (ensidigt belastende arbejde)
EBA forekommer inden for alle brancher og i mange jobkategorier.
Det er især udbredt i fremstillingsfag, fx i nærings- og nydelsesmiddelindustrien og i forbindelse med fremstilling af varer.
EBA forekommer også i håndværksfag, inden for kontor og administration, i transportsektoren, fx ved chauffør- og transportarbejde, og i en række servicefunktioner som rengørings-, frisør- og tandlægearbejde.
Da det er EGA, der er den mest belastende del af EBA, vil denne hjemmeside koncentrere sig om EGA'en.
| |
.
HISTORIK
|
Taylorismen
I begyndelsen af industrialiseringen udvikledes Taylorismen, hvis grundtanke gik ud på, at menneskets optimale arbejdsindsats kan bestemmes ved naturvidenskabeligt studium, på samme måde som man studerer lokale-planer, maskiner, materialer og formularer.
Man måler personernes kapacitet ved at studere deres arbejdshastighed og udholdenhed under forskellige arbejdsbetingelser.
På dette grundlag indrettes arbejdspladsen og fastlægges den fremtidige arbejdsmetode.
Taylorismen ligger stadig til grund for det meste af det ensidige gentagne arbejde, man finder i dagens Danmark og har den dag i dag en meget kraftig og ensidig fysisk udnyttelse af medarbejdernes fysiske ressourcer.
Klik her og læs mere om historikken.
|
|
|
inger på ryggen:
DEFINITIONER
|
Ensidigt belastende arbejde (EBA)
Ved EBA forstås arbejde med ensartede ergonomiske, fysiske, sansemæssige, og/eller psykosociale påvirkninger i længere tid.
Ensidigt, belastende arbejde omfatter bl.a.:
-
Ensidigt, gentaget arbejde (EGA)
-
Statisk holde- og bærearbejde
-
Arbejde i fastlåste arbejdsstillinger
-
Monotont overvågningsarbejde
-
Opmærksomheds-, koncentrations-, syns- og hørekrævende arbejde.
Der er tale om ensidigt, gentaget arbejde (EGA), når ensartede arbejdsbevægelser gentages med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen som led i det daglige arbejde.
Arbejdet vurderes ikke som ensidigt, gentaget, hvis de ensartede bevægelser udføres mindre end ca. ti pct. sammenlagt af den tid, det pågældende arbejde udføres. Derimod kan arbejdet godt være ensidigt, belastende, som det er tilfældet ved fx overvågningsarbejde og langturschaufførarbejde
|
|
|
|
|
Faktorer
Der er en række faktorer, der har indflydelse på, hvor belastende det ensidige gentagne arbejde er.
Disse kan groft deles op i to komponenter:
Ofte vil man dog finde kombinationseffekter, hvor fx organisatoriske elementer har indflydelse på belastningen fra nogle af de fysiske elementer
Faktorerne kan endvidere opdeles i de primære faktorer og i de forværrende faktorer.
|
|
|
|
Forekomst
I 2005 angav 18 % af alle medarbejdere, at de havde ensformige bevægelser i deres arbejde. Dette tal er i 2010 steget til 21 %.
[1]
Opgørelsen bygger på følgende spørgsmål. Medfører dit arbejde, at:
-
du gør de samme finger- og/eller armbevægelser mange gange i minuttet (fx indtastningsarbejde eller pakkearbejde)?
-
du gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring)? Disse tal varierer meget fra jobgruppe til jobgruppe.
Deltagere fra følgende jobgrupper vurderede i undersøgelsen fra 2010 oftere end gennemsnittet, at de udfører de samme finger- og/eller armbevægelser mange gange i minuttet (fx indtastningsarbejde og pakkearbejde):
· Kontormedhjælpere og telefonister
· Bankfunktionærer
· Slagteriarbejdere
· Alment kontorarbejde
· Beregnere, produktionsplanlæggere, speditører o.l.
· Bogholdere og revisorer
· Medie- og reklamefolk
· Metalarbejdere, ufaglærte – industri
· Sælgere
· Ekspedienter
· EDB -folk.
I en rapport fra 2001 fra det daværende Arbejdsmiljøinstitut ”Forekomst af EGA blandt lønmodtagere i Danmark 1995 – 2000” konkluderedes det, at stigningen dengang blandt lønmodtagere, der udfører lettere og tungere EGA, var sket blandt de funktionærer, der havde kontorarbejde.
Med de jobgrupper, der i dag ses havende ensartede bevægelser over gennemsnittet, må det vurderes at denne tendens også er gældende for udviklingen frem til 2010, hvilket vel skyldes at flere og flere arbejdsprocesser involverer edb-arbejde med hyppig og langvarig indtastning.
|
| |
|
 |
Belastningslidelser
Gener og helbredsskader efter ensidigt, gentaget arbejde er især knyttet til fysiske gener i nakke, skuldre og arme.
Der kan også opstå psykiske gener, der typisk ses i sammenhæng med høje krav til opmærksomhed, lavt jobindhold, højt tempo, tidspres samt mangel på indflydelse, social kontakt, støtte og udviklingsmuligheder.
Risikoen for gener og helbredsskader som følge af ensidigt, gentaget arbejde stiger med antallet af gentagelser pr. tidsenhed, højt tempo samt med varigheden af arbejdet. Forekomsten af forværrende faktorer vil også være afgørende for risikoen for helbredsskader.
Størstedelen af det besvær, der er forårsaget af EGA opstår af de gentagne træk i sener, friktion og kompression af sener og nerver, hyppige ensartede belastninger af knogle og led og eksentriske muskelkontraktioner.
Klik for at se nærmere på
|
|
|
Sygefravær
|
i 2000 brugte NFA NAK2000 til at sammenligne sygefraværet for dem, der var udsat for EGA med em, der ikke var udsat for EGA blandt lønmodtagere på svine- og kraturslagterier.
De fandt flg. sammenhæng:
| Mænd |
Antal svar |
Fraværsdage
i gnm.snit |
Mere end 5 dage |
| Udsat for EGA |
15 |
15,6 |
73% |
| Ikke udsat |
22 |
3 |
41% |
De mænd, der har EGA har altså over 5 gange så mange sygedage!
En svensk undersøgelse har beregnet, at sygefraværet hos en kvindelig industrimedarbejder med ensidigt, gentaget arbejde (EGA) i gennemsnit årligt kostede 27.200 SEK i lønomkostninger i 1989, mens sygefraværet hos en kvindelig
medarbejder uden EGA, i gennemsnit kostede 7.900 SEK.
En svensk undersøgelse viser, at nar man undersøger fravær på mindst 1 uge, har kvindelige industriarbejdere med ensidigt, gentaget arbejde (EGA) tre gange så mangesygedage pr. år som kvindelige medarbejdere uden EGA
Kilde: "Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller"
|
| |
|
GRÆNSEVÆRDIER
|
Som grænseværdi for EGA kan anvendes Arbejdstilsynets interne instruks om, hvornår EGA kan udløse et påbud:
|
Varighed a)
Intensitet |
0 - 1/2
dag eller uge |
½ - 2/3
dag eller uger |
2/3 - 3/4
dag eller uge |
3/4 - 1/1
dag eller uge |
|
Højrep. EGA
+ FF b)
minus jobrotation |
Der afgives
ikke påbud |
Der vejledes
om risiko for mulige helbredgener |
|
Der afgives påbud |
|
Højrep. EGA
+ FF b)
plus jobrotation |
|
|
Højrep. EGA
minus FF b)
minus jobrotation |
a) Varigheden måles i timer og/eller minutter af de forskellige højrepetitive EGA-processer pr dag eller uge for den enkelte ansatte.
b) FF= forværrende faktorer (se længere oppe på siden)
I DS/EN-2005 arbejder man med en OCRA-model, hvor der via en analyse af forskellige komponenter i EGA udregner et OCRA-indeks. Se nærmere om OCRA-modellen under "Værktøjer"
Grænseværdierne i dette OCRA-indeks er:
|
OCRA-indeks |
Risiko-evaluering |
|
<2,3 |
Acceptabel |
|
2,3 -3,5 |
Acceptabel under visse betingelser |
|
>3,5 |
Ikke acceptabel |
OCRA = 1,5: Optimalt
OCRA = 2,2: Acceptabelt
OCRA = 3,5: Grænsende
OCRA = 4,5: Lav risiko
OCRA = 9,0: Mellem risiko
OCRA > 9,0: Høj risiko
|
|
|
|
|
Der findes en række værktøjer til at kortlægge og vurdere EGA:
- Arbejdstilsynets vedledning om EBA
- Arbejdstilsynets interne instruks om afgivelse af EGA-påbud
- DS/EN 2005 - OCRA-modellen
- Den svenske model
- Praksismodel
Disse finder du på hovedsiden om værktøjer |
|
|
|
LØSNINGER
|
De optimale løsninger retter sig først og fremmest mod de primære faktorer ved EGA
- Repetitivitet (arbejdscyklus- og bevægelsescyklustider)
-
Varighed (totaltid af EGA pr arbejdsdag/-uge)
Men da det ofte er meget lettere - rent organisatorisk - først at arbejde med de forværrende faktorer, er det oftest disse man starter med.
Klik for at se nærmere på
løsninger
|
|
|
|
LINKS
|
|
|
|