|
Endvidere vises en vis indikation på at risikoen stiger ved udsættelse for:
Der er endvidere fundet en sammenhæng mellem tunge løft og arthrose (slidgigt) i hofter og knæ (moderat til stærk evidens).
Risikoen for langtidssygefravær stiger, når man er udsat for en række forskellige faktorer i arbejdsmiljøet, herunder træk/skub og løft/forflytninger.
Figur 1: Forøget risiko for langtidssygefravær. Kvinder
Figur 2: Forøget risiko for langtidssygefravær. Mænd
Af figur 1 og 2 ses fx følgende forhøjede risiko for langtidssygefravær:
Resultaterne tager højde for personernes alder, uddannelse, hvad man er udsat for af psykosociale påvirkninger på sit arbejde, om man er ryger, er overvægtig, forbrug af alkohol, om man er enlig, antal hjemmeboende børn, om man lider af en kronisk sygdom og for fysisk aktivitet i fritiden [2]
Hvis de fysiske faktorer optræder i kombination med visse psykosociale faktorer, forøges overrisikoen for kvinder (dette samspil gør sig ikke gældende i det studie tallene henviser til)
Figur 3: Risikoforøgelsen ved interaktion mellem psykosociale og fysiske påvirkninger i pct. for kvinder
I figuren ses at kvinder, der har tunge løft/forflytninger, og som oplever samme niveau af rollekonflikter, har en overrisiko på 23 %, hvorimod de, der oplever at have mange rollekonflikter, har en overrisiko på godt 40 %.
Samme overhyppighed ses i kombination med ledelseskvalitet målt på virksomhedsniveau. Det vil sige at på virksomheder med lav tilfredshed med ledelsen, har medarbejdere med fysisk hårdt arbejde en overrisiko for langtidssygefravær.
Figur 4: Interaktion mellem tilfredshed med ledelsen og fysisk arbejdsmiljø
Af figuren ses fx, at hvis men i sit arbejde er udsat for tunge løft og samtidig oplever en lav tilfredshed med ledelseskvaliteten er overrisikoen for langtidssygefravær ca. 125 %, hvor den for medarbejdere med en ”gennemsnitlig tilfredshed” har en overrisiko på 25 – 30 %.
Hovedsponsor: Arbejdsmiljøcentret