DWIF-modellen (Dynamic Worktask In Focus - model) blev udviklet af 3 af mine kolleger og mig i projektet "Den gode skærmarbejdsplads".

Modellen går ud på flg.:

• De interventioner, der af en person, en gruppe eller en organisation opleves at kvalificere deres arbejdsopgaves løsning, vil opleves som en positiv fremmende indsats, og der vil være en høj motivation for at gennemføre de pågældende interventioner.
• Alle interventioner vil ikke alene påvirke arbejdsopgavens løsning direkte, men vil via en påvirkning af de andre betydende faktorer – også påvirke arbejdsopgavens løsning i en fremmende eller hæmmende retning. For hver intervention, der påtænkes igangsat, skal man derfor analysere påvirkningen på de andre faktorer, og deres påvirkning på arbejdsopgavens løsning.

For eksempel havde en virksomhed indført at al intern kommunikation skulle foregå via mails, fordi dette ville spare medarbejderne for en masse traven frem og tilbage til kolleger og medarbejdere og derved give mere tid til selve arbejdsopgaven. Men da medarbejderne herved oplevede, at de ikke mere så let kunne sparre med kolleger og dyrke det sociale netværk i virksomheden, så oplevede medarbejderne at denne intervention (som var ment som en kvalificering af arbejdsopgaven) i virkeligheden forringede deres mulighed for at lave en kvalitativ god opgaveløsning, og derved var de så stærkt umotiverede overfor denne intervention, så den måtte afskaffes igen.