Systemteoretisk organisationsforståelse
Det er tydeligt, at jeg ikke i tilstrækkelig grad havde kortlagt og vurderet strukturen og aktørerne.
Hvis jeg i opgaven havde fået kortlagt samarbejdsstrukturen og hermed også konfliktstrukturen, samt aktørernes holdninger vedrørende evt. konfliktstof, så ville jeg formodentligt kunne have forudset det potentielle konfliktbrændstof, som der tilsyneladende lå i mit metodevalg til kortlægning og til kommunikation af min analyse og vurdering.
Jeg ville derfor på forhånd have kunnet få dette forhandlet og indarbejdet i opgaveaftalen, så alle parter var enige om, hvilke metoder der skulle anvendes, hvilke konsekvenser en undersøgelse kunne få, og være parate til at varetage de forventninger, dette kunne afstedkomme.