Der findes generelt tre typer af trappevogne:

 

Type

Billede

Vurdering

 

Manuel trappevogn med tre/fem-hjul

 

Denne type kom frem for 15 - 20 år siden og var en klar forbedring af den gamle sækkevogn, hvis man skulle transportere emner op og ned af trapper.

Den kan stadig købes, og da den er den billigste af alle trappevognene, er der en del mindre håndværkervirksomheder m. fl., der vælger denne.

Ved tungere emner skal der dog trækkes op over trapperne med en manuel trækkraft over det acceptable, så denne type kan generelt ikke anbefales

 

 

Automatisk trappevogn med hjul

 

 

 

 

Der findes to typer automatiske trappevogne med hjul. Det, der adskiller dem, er løftemekanismen ved løft op/ned af trapper:

1.      løft med roterende hjul

2.      løft med ben/stempel

 

Løft med roterende hjul:
Denne type var de første automatiske trappevogne. De kom frem for at imødegå ovennævnte kritik af de manuelle trappevogne. Igangsætningen af den automatiske løftemekanisme viste sig dog ved de første typer ofte at være belastende for ryggen, idet igangsætningen ved hvert trin skete med et ryk, der forplantede sig via armene til ryggen.

De senere modeller ser dog ud til at have imødegået disse ”børnesygdomme”

Se video

 

 

 

 

 

 

Løft med ben/stempel:
Denne type fungerer ved at et stempel eller nogle "ben" anbragt mellem sækkevognens to hjul, skydes ud og sækkevognen løftes herved op/ned til næste trin.

 

 

Automatisk trappevogn med bælter

 

Denne type findes med både 1 og 2 bælter, som driver sækkevognen op/ned af trapper. Se video

Den bør umiddelbart give et mere jævnt forløb op/ned af trapper, og er derfor specielt egnet til transport af mennesker. Se video

Fx anvender Falck dem til sygetransport ind/ud af ambulancefly.
Den nedenfor nævnte type findes dog også til transport af mennesker.

Man kan dog forestille sig, at bæltet ikke altid har et helt optimalt underlag at gribe fat i på en lidt glat eller nedslidt trappe.

Endvidere er der kunder der har oplevet, at grus og småsten kan sætte sig fast i bælterne, når man skal tranportere hen over sådanne overflader