Først og fremmest begik jeg den klassiske fejl at tro, at jeg med mine objektive analyse- og vurderingsmetoder havde fået lavet – ikke bare et kort – men KORTET over de ergonomiske problemstillinger på den pågældende virksomhed. Men jeg blev meget kontant gjort opmærksom på, at der altså fandtes andre opfattelser af virkeligheden.
Jeg kunne i stedet have samlet de enkelte medarbejdergrupper og ledelsen i et fælles ”demilitariseret” rum, med den gensidige aftale at formålet er i fællesskab (medarbejdere, ledelse og ergonomisk konsulent) at finde ud af, hvordan arbejdet kunne tilrettelægges og udføres på en anden og bedre måde – såvel for medarbejdere som for virksomhed. På denne måde ville man kunne have fået udarbejdet et koncensus om en fælles virkelighed – og først og fremmest en fælles fremtid. |
